Om
Verdens scene...et flygtigt øjeblik
Det hele udspiller sig ikke for os.
Det er ikke noget skuespil.
Det findes, det mærkes.
Vi er ikke passive vidner, vi erfarer det.
Det skønne, det uskønne.
Inspirationen
Alles barndom spiller en rolle op igennem livet…
Only girl in her world, er en billedlig, eventyrsagtig figur, en repræsentant, en stemning. Hun er en følelse som jeg har taget med mig, fra barndommen.
Pludselig vågner hun og tror det hele var en drøm…?!
Mine billeder kommer fra erindringer. Et blend af fortidens og nutidens daglige oplevelser og fund. Jeg spoler tiden tilbage, til en tid, med et andet syn på livet. Til et univers med leg, eventyr og drømme, en følelse af tryghed, indenfor naturens rammer. En tid, hvor naturen synes urørlig. Som man sagde: “Naturen kan ingen stoppe! Naturen finder altid en udvej.” For så at spole livet frem, til nutidens opvågning, og realiteter. Jeg stiller de to tider op mod hinanden. For at skabe en konfrontation, dialog, for at appellere. Om det at være vokset op i alt det smukke og eventyrlige, til nu at skulle finde evnen, til at frembringe den følelse på ny, og navigere rundt i al det kaos og rod, som pludselig blomstrer side om side med naturens skatte.
Uddannelse:
Elev (1 1/2 år) hos Kunstmaler Hans Chr. Rylander,
og assisteret i flere kunstneriske opgaver.
Baggrund:
Only girl in her world (f. 1980, Randers) Jeg er opvokset, i et kunstnerisk miljø, omgivet af kunst, og kunstnere.
Min far var kunsthandler, og Gallerist. Senere, tog familien også sit indtog i en anden branche. Genanvendelse af plast.
To verdener, to brancher, som har præget mig op igennem livet. Det kunstneriske miljø, og det grønne, udfordret miljø.
Only Girl In Her World
“Kunsten er mennesket tilføjet naturen.”
(Van Gogh i breve til Theo, 1914)
Jeg har nydt stor glæde af, og følt mig priviligeret, over at være et barn fra en tid, tilføjet naturen.
Teknologien havde ikke taget sin fart og indtræden, at det overhovedet fyldte noget i hverdagen. Det var en barndom, hvor man brugte sin krop og sin fantasi.
Naturen var min legeplads, mit domæne. En tid hvor naturen fyldte alt.
Den betød alt!
Det gør den stadig, den dag i dag.
Som barn, blev jeg forelsket i eventyret Alice i eventyrland. Det var en historie, jeg med lethed kunne sætte mig ind i. Jeg har altid haft evnen, til at kunne forsvinde dybt ind i noget. Den nysgerrige pige, som falder ned i kaninhullet, til en helt anden verden.
Siden har tiden løbet ubarmhjertigt hurtig. Verdens scene skifter hurtig. Det mærkes, det erfares. Eventyr, leg, uskyld og drømme har fået en ny forståelse.
Virkeligheden har indhentet…
Dog tør jeg stadig at drømme, midt i al det kaos.
